Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Vi arbejder ud fra  klare målsætninger, som skal sørge for, at vores arbejde tilgodeser barnets udvikling. Vi fokuserer på tre specifikke områder:

Kommunikation

At sikre et miljø, der tager udgangspunkt i og fremmer det enkelte barns muligheder for selvstændig kommunikation. Dette udvikles gennem et miljø, hvor barnet udfordres og præsenteres for forskellige kommunikative redskaber i dagligdagen, såsom PECS, Tegn Til Tale (TTT) og PODD.

Krop og bevægelse

At videreudvikle og sætte fokus på krop og bevægelse i dagligdagen for at øge barnets bevidsthed om kroppen og dens bevægemuligheder. Da vores børn i forvejen har svært ved indlæring, skal vi sikre os, at de har så gode forudsætninger som muligt for at lære om kroppen og dens bevægelser. Derfor laver vi forskellige aktiviteter med barnet i løbet af dagen og i samarbejde med terapeuterne, finder vi måder at udfordre og udvikle barnets motoriske evner. 

Leg

At fremme barnets lyst til leg og dermed forbedre dets sociale kompetencer, så det er bedre rustet til at indgå i relationer og danne venskaber. Gennem leg udvikler barnet kompetencer, som kan bruges i mange andre sammenhænge i hverdagen.